Vedligehold din træterrasse
I dag hvor det er populært at have en eller flere træterrasser, er det også vigtigt at vide hvordan du vedligeholder dem og dermed sikre at de holder i mange år. Træ er et organisk materiale og uden pleje vil det over tid rådne. Derfor sæt tid af om efteråret til at gennemgå dine træterrasser og gør dem klare til efterårets og vinterens regn og sne.
Det skal helst være en weekend, hvor de ikke har lovet regn.
Gennemgå din træterrasse
Start med at gennemgå din træterrasse og se hvad der skal laves. Måske er det nok at give den en god vask og så ny træbeskyttelse. Måske er der nogle søn og skruer der skal udskiftes. Det kan også være at der er et eller flere stykker træ der er blevet møre og derfor skal skiftes ud.
Hvis der ikke er behov for at udskifte træ og søm, bør du vaske din træterrasse med en grundsæbe og dermed fjerne gammel skidt og evt. grønne alger. De grønne alger gør, som navnet nævner din træterrasse grøn, men derudover gør algerne også terrassen glat at gå på. Når du har vasket din terrasse grundigt, er det vigtigt at den får en dags tid eller 2 til at tørre. Husk træet skal være tørt. Det er derfor at det ikke må være når det regner at du vasker din terrasse. Når terrassen er tør, er det tid til at male den med grunder og efterfølgende træ maling. Der skal bruges en del og du skal sikre dig at alt træet har fået nok. Især enderne. Alt afhængig af træsort vil nogle suge mere end andre. Det er vigtigt at træet bliver mættet, men terrassen må samtidig ikke ligge og have store pytter af træ maling, der ikke kan opsuges af træet. Så hellere give terrassen en ekstra gang.